Cookie information

Vi og tredjeparter bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

 
TjekGratis fragt til pakkeshops i hele DK ved køb over 499,-
TjekHurtig levering 1-3 hverdage på lagervarer
TjekReturret 14 dage
TjekFamilie-ejet Dansk Webshop Gennem 2 årtier
E-mærket webshopE-mærket
KundeklubMin konto Sidst seteSete FavoritterGemt
Indkøbskurv
Indpakning
Fragtomkostninger30,00 DKK
Total0,00 DKK
1-2 dages leveringGælder alle lagervarer
Gratis fragti hele DK v/køb over 599 kr.
2534 2548Alle hverdage 10.00-16.00
Trustpilot Trustpilot
MenuMenu
Luk

Fiskeolie - Omega-3

Fiskeolie Omega 3 hos Natur & Helse

Du har sikkert hørt mange gange før, at det er en rigtig god idé at tage et tilskud af fiskeolie for at optimere din sundhed. Men hvorfor er fiskeolie egentlig så godt, og er det virkelig nødvendigt med et tilskud af fiskeolie for at få nok af de vigtige omega 3-fedtsyrer i det daglige? Vi gør dig klogere på fiskeolie her, hvor du også finder et bredt udvalg af de bedste fiskeoliekapsler og andre tilskudsprodukter med fiskeolie af højeste kvalitet.

FilterFiltrer produkter58
   

Hvad er fiskeolie?

Fiskeolie er olie udvundet fra fisk, og den særligt gode olie kommer især fra fede fisk som makrel, sild, ørred, laks og hellefisk. Når der igen og igen bliver talt om, hvor god fiskeolie er for kroppen, er det i virkeligheden indholdet af omega 3 i fiskeolie, som det hele handler om. Omega 3 er en gruppe af flerumættede fedtsyrer, der er helt essentielle for en lang række af funktioner i kroppen, og da kroppen ikke selv kan producere omega 3-fedtsyrer, skal omega 3 tilføres udefra – eksempelvis igennem tilskud af fiskeolie. Omega 3-fedtsyrer er sammensat af henholdsvis EPA-, DHA- og ALA-fedtsyrer, der hver især spiller en aktiv rolle for essentielle funktioner i kroppen.

 

Hvad er fiskeolie godt for?

Men hvad er det så overhovedet, at fiskeolie er så godt for?
Fiskeolie er særligt godt for dit hjertekredsløb, dit kolesterolniveau, din hjerne og dine led, og omega 3-fedtsyrer er i høj grad det brændstof, der holder disse dele af kroppen velfungerende. Der sker en række helt unikke og komplicerede processer i kroppen, når du indtager fiskeolie, og fordi omega 3-fedtsyrer har så stor betydning for blandt andet din hjerne, vil du måske opleve en positiv effekt på humør såvel som hukommelse, når du husker at få nok omega 3. Konkret er det ALA, der vedligeholder et normalt kolesterolniveau, imens DHA og EPA har væsentlig betydning for funktionen af hjerte, hjerne og led, og du kan ikke undvære nogle af de tre fedtsyrer i kroppen.  

ALA har den særlige egenskab, at den kan omdanne sig selv til DHA og EPA. Det er dog en langsommelig proces, hvilket gør det ekstra essentielt at vælge et tilskud, hvor alle tre omega 3-fedtsyrer – med hovedvægt på DHA og EPA – er repræsenteret.
 

Kan man spise sig til nok omega 3?

Du kan i princippet godt spise dig til nok omega 3, men det er de færreste, der reelt har omega 3-holdige fødevarer, herunder fisk, på middagsbordet hyppigt nok til, at det kan holde kroppens niveau af omega 3 oppe. Især hvis du vil have adgang til de såkaldt langkædede omega 3-fedtsyrer, skal der fisk på bordet flere gange om ugen, og for mange er et tilskud af fiskeolie derfor en lettere vej til at sikre et tilstrækkeligt indtag af de sunde fedtsyrer. Udover fisk er også hampefrø, chiafrø, hørfrø, valnødder og grønne bladgrøntsager gode kilder til omega 3.
 

Omega 3 fiskeolie – hvor meget fiskeolie om dagen?

En typisk dagsdosis af omega 3 fiskeolie lyder på 600-1000 mg. Det svarer til at spise fed fisk to gange om ugen og er derfor et godt udgangspunkt for at opnå de gode sundhedsmæssige effekter af fiskeolie, herunder styrkelse af hjerte- og hjernefunktionerne. I visse tilfælde kan et endnu højere indtag af fiskeolie være gavnligt. Indtag altid gerne din fiskeolie sammen med et glas vand og i forbindelse med et måltid for at sikre den bedste optagelse af olien.
 

Giv hjerne, hjerte og led de bedste betingelser med et tilskud af fiskeolie

Fiskeolie har længe haft en nærmest ophøjet status inden for kosttilskud, måske fordi olien har vist sig at være både effektiv, billig og nemt tilgængelig. Det er essentielle fedtstoffer, som din krop ikke kan være foruden, og derfor bør du indtage rigeligt med fiskeolie både via kosten og som tilskud for at give et ekstra boost. Hos Natur & Helse finder du flere forskellige fiskeolietilskud, der matcher forskellige behov og præferencer. Prøv for eksempel et af de populære tilskud med fiskeoliekapsler, eller forsøg dig med en flydende fiskeolie – eventuelt tilsat smag af frugt, så den glider lidt lettere ned.  
 

Der er forskel på kvaliteten af fiskeolie

Skal du investere i fiskeolie for første gang, er det en rigtig god idé ikke bare at vælge den første og billigste fiskeolie, du spotter på hylden i supermarkedet. Fiskeolie er nemlig ikke bare fiskeolie, og kvaliteten på fiskeolie kan svinge utroligt meget fra produkt til produkt.

Din valgte fiskeolie skal gerne have et rigt indhold af omega 3-fedtsyrerne DHA og EPA, der er de to fedtsyrer, som især har gavnlige effekter for kroppen. Herudover er det værd at sætte sig ind i, hvorvidt produktet er bæredygtigt produceret, og hvorvidt det er testet og certificeret af et tredjepartslaboratorium med hensyn til kvalitet og renhed, så du er helt sikker på, at du kun får det bedste af det bedste ud af din valgte fiskeolie.
 

Tungmetaller i fiskeolie og hvorfor pris og kvalitet ofte hænger sammen

Det er efterhånden almindeligt kendt, at nogle fisk kan indeholde spor af tungmetaller. Det gælder især store fisk som laks og makrel, der lever længere end små fisk, og derfor har en længere livscyklus til at indtage de skadelige tungmetaller i havet. Mange billigere fiskeolier baserer sig på restprodukter fra fiskeindustrien – og typisk på netop rester af de store fisk – idet dette er langt billigere end at udvinde fiskeolie fra havets mindre fisk. En god kvalitetsolie baseres på småfisk som ansjoser og sardiner, der har en kortere livscyklus og derfor ikke indtager lige så mange skadelige stoffer som de store fisk.

Netop på grund af indholdet af tungmetaller indgår alle fisk i en rensningsproces, før der udvindes fiskeolie fra dem. Jo lavere niveau af tungmetaller i fisken, jo lettere er rensningsprocessen, der skal til for at få indholdet af tungmetaller ned på et godkendt niveau, og det er faktisk påvist, at optageligheden i fiskeolie fra fisk, der ikke undergår en omfattende rensningsproces, er væsentligt bedre end fra fisk, hvor niveau af tungmetaller er højt, og rensningsprocessen derfor mere kompleks. Endnu en god grund til at være grundig i din research, når du vælger fiskeolie.  
 

Fiskeolie til børn

At fiskeolie er godt for sundheden, gælder uanset alder. Det giver derfor god mening at starte tidligt med at skabe gode vaner, og således tilbyder vi naturligvis også tilskud af fiskeolie, der er særligt målrettet børn. Fiskeolie til børn er et suverænt udgangspunkt for at sikre en sund krop allerede fra barnsben, og blandt vores tilskud af fiskeolie til familiens yngste finder du eksempelvis:  

Køb fiskeoliekapsler og flydende fiskeolie hos Natur & Helse

Hos Natur & Helse gør vi det nemt at vælge fiskeolie af høj kvalitet tilpasset dine konkrete behov, og når du er ved at løbe tør for fiskeolie, er det bare om at kigge ind og lægge endnu en bestilling. For mange tager det lidt tid at komme ind i en god vane med at tage fiskeolie dagligt, men når først rutinen er der, holder rigtig mange fast i fiskeolien som en naturlig del af hverdagens kosttilskud. Find din foretrukne fiskeolie her som enten flydende fiskeolie eller fiskeolietabletter, og få bestilt, så du ikke løber tør for fiskeolie lige foreløbig. Vi sidder klar til at modtage din bestilling og til at sende din valgte fiskeolie afsted til dig inden længe.

Deltag om gavekort på 2.000 kr.
Jeg accepterer betingelserne
Nyhedsbrev
Lynhurtig levering 1-3 dage på lagervarer
25 34 25 48 Kundeservice 9.00-13.00
Afhent i Haderslev Mulighed for afhentning indenfor åbningstid
Altid gode priser Pris og lagerførende
×
Senest sete produkterSenest sete
FavoritterGemt
×
Vis alle