Gå til betaling
Natur og Helse telefon
Kategorier
Søg
00,00

Husk Psyllium Frøskaller 750 g

Kundebedømmelser
for Husk Psyllium Frøskaller 750 g
Produktet er endnu ikke bedømt.
Vær den første til at skrive en produktbedømmelse.
Vejl. udsalgspris   249,95 DKK
Spar   37,49 DKK
Stk. pris ved 1 stk.
212,46  DKK
Ekskl. porto
Udsolgt
ANTAL
  
Varenr:
3003
Stregkode nr:
5702076010840
Producent:
Bruttovægt:
860 Gram
Del på:

Husk Psyllium Frøskaller 750 g

750 g. Husk Psyllium Frøskaller er et naturlægemiddel, der af Sundhedsstyrelsen er godkendt til at virke mod forstoppelse, træg mave, irritabel tyktarm, diarré og forhøjet kolesterol. Kan anvendes af glutenallergikere, gravide og ammende. Måleske medfølger. Læs indlægssedlen inden brug. Orkla Care A/S.

Problemer med maven i form af forstoppelse eller irritabel tyktarm kan være meget generende og kan skyldes, at man ikke spiser nok kostfibre.
Forstoppelse og irritabel tyktarm kender mange til.
Forstoppelse er hård knoldet afføring, der er lang tid om at komme igennem tarmene.
Irritabel tyktarm er enten forstoppelse eller skiftende afføring, det vil sige både diarré og forstoppelse.
Oppustet mave følger næsten altid med.
Problemet har ofte noget at gøre med for få fibre i kosten.

Det er der ikke noget unaturligt i, da langt de fleste danskere spiser en kost uden ret mange fibre.
Kostfibre virker på flere måder.
Spiser man flere fibre, får man sædvanligvis mere regelmæssig afføring.
Dette skyldes, at fibre binder væske, så afføringen bliver mere blød, tarmbevægelserne stimuleres og afføringen passerer hurtigere.
Fibre øger mængden af gavnlige bakterier i tyktarmen. Fibre i kosten er dermed vigtige.
Som en slags indvendig massage af tarmvæggene sørger de for at bevare styrken og sammentrækningsevnen i tarmmuskulaturen.

Husk Psyllium Frøskaller består af frøskaller fra den indiske plante Plantago ovata Forssk., også kendt som Psyllium frøskaller eller Ispaghula husk.
Husk Psyllium Frøskaller indeholder 85 % fibre og er som andre plantefibre vanskeligt fordøjelige.

Undervejs gennem mave og tarm opsuger frøskallerne væske og svulmer hermed op, samtidig med at de afgiver vegetabilsk slim, som smører og beskytter tarmvæggene.
Tarmindholdet får derved en mere tilpas konsistens, som især tyktarmen bedre kan arbejde med.

Fiber findes bl.a. i rugbrød, groft franskbrød, groft knækbrød, havregryn, groft mel, pasta, ris, kartofler, grøntsager, frugt og nødder samt i visse frøskaller som fx Husk.
Voksne bør spise 25-30 gram fibre dagligt, men undersøgelser viser, at danskere i gennemsnit kun får 20 gram fibre dagligt.

Kolesterol er et livsvigtigt fedtstof i vores krop.
Der findes både godt og dårligt kolesterol i blodet.
For meget af det dårlige (LDL) øger risikoen for blodprop og åreforkalkning.
Mængden af kolesterol i blodet påvirkes blandt andet af, hvad man spiser.
Mad med et højt indhold af fedt øger kolesterolet i blodet.
Sund mad påvirker kolesterol i gavnlig retning.

Sund mad har også en god indflydelse på vægten og velværet i almindelighed.
Et godt supplement til sunde spisevaner kan være at tage loppefrøskaller som Husk.
Husk kan sammen med sund mad være med til at nedsætte mængden af det dårlige kolesterol i blodet.

Anbefalet daglig dosering af Husk Psyllium Frøskaller:
Ved forstoppelse og diarré:

Voksne: 2-3 måleskefulde (3-5 g) morgen og aften.
Børn over 6 år: 1 måleskefuld (1,5 g) morgen og aften.
Børn under 6 år: Kun efter aftale med din læge.
Ved irritabel tyktarm:
Voksne: 2-3 måleskefulde (3-5 g) morgen og aften.
Børn under 12 år: Kun efter aftale med din læge.
Ved lettere forhøjet kolesterol i blodet:
Voksne: 3 måleskefulde (ca. 5 g) morgen og aften.
Børn under 12 år: Kun efter aftale med din læge.
Husk Psyllium Frøskaller udrøres i et glas (2 dl) vand, mælk eller juice, der drikkes straks.
Drys evt. Husk pulveret på din ymer eller yoghurt.
Drik altid mindst 1-2 glas vand til.
Bør indtages senest ½ - 1 time før og tidligst ½ - 1 time efter indtagelse af andre lægemidler.

Kan anvendes af gravide og ammende.

Må ikke anvendes ved: 
Overfølsomhed over for loppefrøskaller Plantago ovata Forskk., alle former for passagehindring eller nedsat motilitet i mave-tarm-kanalen, sygdomme i esophagus, akutte kirurgiske abdominale tilstande, pludselig ændring i afføringsmønstret i mere end 2 uger, udiagnosticeret rektalblødning, manglende afføring trods brug af laksantia, synkebesvær/andre problemer i svælget.

Advarsler og forsigtighedsregler: 
Skal indtages med rigeligt væske for at undgå Esophagusobstruktion og Obstipation. 
Bør ikke anvendes ved akutte inflammatoriske mave-tarm-sygdomme eller forstyrrelser i væske/elektrolytbalancen. 
Årsag til obstipation bør undersøges ved dagligt behov for laksantia. 
Informér patienten om, at HUSK kun bør indtages dagligt over længere perioder efter samråd med læge. 
Allergisk respirationsbesvær er set hos brugere og personer, der i stor udstrækning arbejder med loppefrøskaller.

Nedsat lever-/nyrefunktion eller andre særlige sygdomme: 
Uvist, om forsigtighed bør udvises.

Interaktioner: 
Insulin og thyreoideahormoner: 
Dosisjustering kan være nødvendig.
Forsigtighed ved samtidig anvendelse af Morfinomimetika, Loperamid. 
Kan muligvis påvirke absorptionen af f.eks. vitaminer (Cyancobalmin), mineraler (f.eks. Lithium), Digoxin, Coumarinderivater og Carbamazepin.

Bivirkninger: 
Meget almindelige: Flatulens, oppustethed. 
Almindelige: Mavesmerter. 
Sjældne: Konjunktivit, rinit, bronkospasmer, urticaria, udslæt, kløe. 
Meget Sjældne: Anafylaktiske reaktioner

Overdosering: 
Gastrointestinale gener, i værste tilfælde Obstruktionsileus, specielt ved for ringe væskeindtagelse.

Ingredienser i Husk Psyllium Frøskaller:
Tørrede loppefrøskaller fra Plantago Ovata Forssk.

Opbevares utilgængeligt for børn.

 

 
 
Gå til betaling
Natur og Helse telefon